En ulykkelig far henvender sig til mig. Hans kone er ”over night” flyttet et nogle hundrede kilometer væk fra ham med deres tre små børn.

Hun ønsker ingen dialog og Statsforvaltningen har godkendt at begge har forældremyndigheden, men at børnene bor hos hende primært på grund af den mindstes alder. Faderen har kun korte besøg af børnene, hvilket indbefatter flere hundrede kilometers børnetransport. Alle aftaler er på moderens præmisser.

Det ældste barn har den opfattelse at faderen ikke ønsker at have hende og at hun skal gøre sig fortjent til at være hos faderen:” far, nu kan jeg selv bære min tallerken ud og far – jeg kan godt selv tage tøj på nu”.

Det er en forkert situation for barnet. Og man kan have sin tvivl om Statsforvaltningen i beslutningen lever op til vurderingen af Forældreansvarslovens § 2 stk 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person ….”

Den utryghed, som børnene kommer til at opleve hos både deres far og mor vil kunne afhjælpes ved et simpelt krav til forældrene:

• Gå sammen om at gå hver til sit.

• Skriv den historie om, hvordan I fandt hinanden.

• Og hvorfor I gik fra hinanden.

En enslydende historie kan således være en fælles fortælling til børnene, familie og venner. Den giver de bedste muligheder for at give børnene den tryghed, som forældreansvarsloven lægger op til.

Parterapeuterne Stahlschmidt laver positive forløb både hvor forældrene på forhånd har taget en beslutning om at tage afsked med hinanden og også forløb, hvor de kan genopbygge et trygt og godt familieliv for alle.