Kender du følelsen som mormor, måske farfar eller farmor, af ikke at kunne gøre noget, mens forældrene til børnebørnene skændes og vil skilles?

Det ligger i vores gener at ville gøre en forskel. Vi kan få følelsen af magtesløshed og af at vi mister vores betydning.

Vores erfaring er at mormor eller farmor i denne bekymringskonflikt tackler situationen på en anden måde end morfar eller farfar. De kvindelige bedsteforældre er generelt mere rummelige og indlevende end de mandlige. I vores ”Bedsteforældregruppe til børn i skilsmisse” udtrykte én i gruppen: ”Se Motorbladet – for mænd og Femina for kvinder –så forskelligt er det for kvinder og mænd. I bordtennisklubben med 28 mænd og 7 kvinder taler vi heller ikke om sygdomme og følelser”.

Generelt er mændene vant til at udføre-, at præstere, mens kvinderne drager omsorg og er rummelige.

Når børnene bliver skilt kan der pludseligt opstå nogle parallelle familieforløb, hvor den ene finder skyld hos den anden. Vi ved at mændene er lige så bekymrede som kvinderne, men det var kvinderne, der kom i vores ”Bedsteforældregruppe til børn i skilsmisse”.

Vi tror, at der er et behov for at tale om ”mandebekymringer” i forhold til børns skilsmisse. Mændene – her bedstefædrene sætter i mindst lige så høj grad pris på familien som kvinder gør. Derfor søger vi at oprette en ”Morfar-farfar-gruppe til børn som vil skilles eller er blevet skilt”.