top of page
  • nils@stahlschmidt.dk

Skilsmisse og resten af familien


Rita og Knud har været gift med hinanden i 11 år. Som i ethvert ægteskab har der været uenigheder. Det er et vilkår. Men især i det sidste årstid har det været et mareridt for dem selv og deres to børn Maria på 10- og Sofus på 5 år. Uenigheder efterfulgt af uendelige skænderier og trykkende tavshed. Skolen har henvendt sig og udtrykt bekymring for især Maria, som nu virker irritabel og indelukket. Tidligere var Maria nysgerrig og ivrig efter at lære.

Efter mange skænderier er Knud og Maria enige om, at de ikke kan bo sammen længere. Knud er midlertidigt flyttet hen til en kammerat, hvor han overnatter. Heldigvis har både Rita og Knud forældre, som i denne periode ofte har haft Maria og Sofus. Men situationen er alligevel uholdbar – så hvordan kommer Knud og Maria videre?

Knud og Maria føler sig hver for sig ulykkelige, først og fremmest i forhold til deres to børn, Især efter skolens henvendelse er de bekymrede for børnenes trivsel. Samtidig er de nærmest hadefulde i forhold til hinanden og de kan hver især kun se, at deres veje må skilles. Men hvad med børnene? Hvem skal have forældremyndigheden? Hvem skal børnene bo hos? Hvordan skal samværet være med den anden part+ osv. osv.

Hvis ikke forældrene selv kan finde ud af at løse disse spørgsmål er der flere muligheder. Nogle skilsmisseforældre henvender sig til Statsforvaltningen så de kan rådgive og beslutte en fordeling. Andre får rådgivning gennem f.eks. Mødrehjælpen.

I Parterapeuterne-Stahlschmidt hjælper vi forældre til at finde kloge løsninger for deres børn uden involvering af myndigheder. Først og fremmest arbejder vi med at forældrene får et fælles fokus på deres børns trivsel. Med dette fokus forsøger vi at skabe enighed om det, som uenighederne handler om. Her fra kan vi blive enige om fælles løsninger.

Det er vores erfaring at bedsteforældrene ofte er en uset resurse, som vi meget gerne inddrager i et forløb, hvor der skal tages store beslutninger imellem mennesker under stort pres. Samarbejde imellem parterne skabes i mødet mellem mennesker. Vi skaber forventninger hos de voksne i forhold til børnene, vi skaber opmærksomhed i forhold til eksisterende muligheder og endelig taler vi om de roller, som hver af de voksne kan få for børnene!

Parterapeuterne- Stahlschmidt

Annelise og Nils


88 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page